Arkivets historie

Arkivets historie

I 1958 havde en lille kreds af Ribe-borgere planer om at oprette et byhistorisk arkiv, heriblandt overbibliotekar Dagny Mortensen, Ribe Folkebibliotek, lektor Lennart Edelberg og journalist K. H. Rosenstand. Edelberg var formand for Den Antikvariske Samling i Ribe (ASR), og Rosenstand var bestyrelsesmedlem i ASR. Både folkebiblioteket og ASR lå inde med meget historisk materiale, som burde befinde sig i et byhistorisk arkiv.

De tre personer havde kontakt med Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA) som gav vejledning og gode råd til oprettelse af et arkiv. Disse planer løb desværre ud i sandet, men heldigvis blev materialerne fortsat opbevaret på biblioteket og i ASR.
 
Arkivets oprettelse
I 1973 oprettedes endeligt Ribe Byhistoriske Arkiv – til rådighed havde man et lille lokale på bibliotekets loft – dengang beliggende i Saltgade 18.
 
Samme år fik biblioteket overdraget en stor mængde papirer og fotografier fra journalist K. H.
Rosenstands bo. Arbejdet med at sortere dette foregik i det lille loftslokale på biblioteket, og blev udført af Susanne Benthien, bibliotekar på Ribe Folkebibliotek. I dette lokale befandt sig også en samling papirer og avisudklip med påskriften "Byhistorisk Arkiv".
 
Arkivet fik sit helt eget lokalet da biblioteket  i 1974 blev ombygget og udvidet. Man havde dog stadig til huse på loftsetagen, godt gemt af vejen.
 
Hvornår arkivet begyndte at have åbent for publikum står hen i det uvisse, men i starten af 1984 måtte biblioteket meddele kommunens kulturudvalg, at man måtte lukke for besøgende på arkivet, da der ikke var personaletimer til at dække arkivvagterne, der var skemasat til 8 ugentlige timer. De 8 timer blev taget ud af Susanne Benthiens bibliotekstimer.

Tiden på Giørtz plads
I sommeren 1984 flyttede arkivet sammen med biblioteket til Giørtz Plads, og senere på året fik tildelt en halvtidsansat person i en beskyttet stilling. Arkivet fik virkelig en opblomstring efter dette. Registrering af materialer kom i gang, og arkivet fik igen en ugentlig åbningstid, som kom mange historisk interesserede personer til gode. I maj 1990 fik arkivet endelig bevilget en ugentlig halvtidsstilling.
 
Med en voksende samling blev pladsen på Giørtz Plads også trang. Arkivalierne måtte finde plads på det uisolerede loft, hvilket hverken sikrede gjorde betjeningen besværlig og bevaringsforholdene dårlige. Da arkivet i 1985 blev tilbudt en samling på ca. 50.000 glasplader fra tre af Ribes fotografer, måtte de finde plads i kælderen under biblioteket.  Ompakning og registrering tog ni måneder.
 
Brugerforholdene på Giørtz plads var heller ikke optimale. Var der mere end fire besøgende, måtte de sidde ganske tæt i de små lokaler i stueetagen.
I 1996 blev arkivets vedtægter godkendt i overensstemmelse med SLA's regler.

Efter kommunalreformen
1. januar 2007 blev Ribe Byhistoriske Arkiv en filial af Esbjerg Byhistoriske Arkiv (EBA) i forbindelse med kommunalreformen. Arkivet er fortsat tildelt 19 ugentlige timer, og ved behov for afløsning udføres arbejdet af medarbejdere fra EBA. Åbningstiden er otte timer om ugen fordelt på to eftermiddage.
 
Der arbejdes meget på at gøre arkivet synligt gennem forskellige formidlingsaktiviteter. Dette har bl.a. udmøntet sig i nogle billedaftener afholdt på henholdsvis Ribe Bibliotek og i Det gamle Rådhus, som havde stor tilslutning. Desuden har arkivet været arrangør af kulturhistoriske hverdagsture til Sprogø og den tyske vadehavs-ø Föhr samt været initiativtager til "Kend-din-by"-arrangementer.
 
Siden september 2012 har arkivet haft til huse i seminarieHuset på Simon Hansens Vej. Her indgår det i et kulturelt miljø med bl.a. Ribe Bibliotek, Kulturskolen og Ungdomsskolen. Med flytningen har arkivet også fået forsvarlige forhold for arkivalier og billeder, idet de kan opbevares i et egentligt depot. Desuden kan brugere og medarbejdere nu glæde sig over de lyse forhold i kombineret læsesal/kontor. Bygningen rummede tidligere byens seminarium, og faciliteterne til formidlingsaktiviteter er derfor voldsomt forbedrede. Således afholdes arkivets foredrag nu i seminarieHusets Fællessal, og der er også mulighed for at benytte husets øvrige lokaler til kurser.