Byvandringer

Byvandringer for skoleklasser

Byvandringer begynder ved banegården eller andet sted efter aftale.

Mellemtrinnet og overbygningen:

Ribe som købstad
Ribe er som bekendt en gammel købstad. Men hvad er det nu lige en købstad er – og var en købmand det samme i 1500-tallet som i dag? Vi tager en tur rundt inden for de byporte, som ikke findes længere. Undervejs kommer vi ind på både byråd, Riber ret og købstadsprivilegierne. 

Overbygningen:

Industrialiseringen
Ribe er i dag ikke en udpræget industriby, men kan alligevel fremvise alle de centrale træk fra den tidlige industrialisering. Ved en byvandring kan vi pga. byens størrelse nå forbi både jernbanen, gasværket, tekstilfabrikken, jernstøberiet, elværket – og den alt for lille havn. Hovedvægten ligger på perioden 1848-1920. Tilbydes også som foredrag med billeder.